Herunder kan du se en lille gennemgang af af vores træningsprogram. Programmet skal ses som målet for vores træning, og er derfor ikke lig de ting som vi kræver af hunden efter nogle måneders træning. Man starter selvfølgelig på hvalpehold med at få de mest basale øvelser trænet ind i hunden, og udvikler så deres kunnen op gennem de forskellige hold.
Programmet er lig politihundeforeningens kåringsprogram.
Øvelse 1, Lineføring
Hunden skal føres på venstre side af føreren således, at dens højre skulder er ud for førerens venstre knæ. Hunden skal uden kommando sætte sig ved førerens side under opstandsninger.
Øvelse 2, Fri ved fod
Øvelsen udføres uden line og i øvrigt som øvelse 1.
Øvelse 3, Apportering
Apporten skal kastes mindst 10 meter ud fra føreren.
Øvelse 4, Spring
Hunden skal på kommando foretage fremadspring over 1,5 m højt plankeværk og uden kommando derefter sætte sig på plads ved fører.
Øvelse 5, Halsgivning
Hunden skal på kommando afgive 8-10 glam. .
Øvelse 6, Afdækning
Hunden afdækkes på førerens kommando i frit terræn. Føreren gå i skjul i en afstand af ca. 50 m. Hunden skal herefter blive liggende afdækket i 2 minutter. Hunden fløjtes eller kaldes ind af føreren, der forbliver i skjul.
Øvelse 7, Sporsøgning
Hunden skal opsøge sporet mellem 2 tydelige markeringer med en indbyrdes afstand af 7 m og herefter følge sporet. For enden af sporet skal hunden påvise eller apportere en tabt genstand.
Øvelse 8, Rundering
Hunden skal på førerens kommando afsøge et forholdsvis åbent skovområde på ca. 75 x 250 m og her finde en helt eller delvis skjult person. Hunden skal selvstændigt tilkendegive fundet ved halsgivning og herunder bevogte personen.
Øvelse 9, Stop af stokkebevæbnet person
Personen kommer frem fra skjul ca. 50 m fremme iført synligt beskyttelse af højre arm og med en ca. 1 cm tyk og passende lang stok - eller læderslagstok - i venstre hånd.
Personen flygter bort i løb. Føreren skal med hunden i line 2 gange anråbe personen, hvorefter hunden sendes på stop.
Øvelse 10, Stop af pistolbevæbnet person
Personen kommer frem fra skjul ca. 50 m fremme iført synligt beskyttelse af højre arm og med en pistol i venstre hånd.
Personen flygter bort i løb.
Føreren med hunden i line skal 2 gange anråbe personen, hvorefter hunden sendes på stop. Når hunden er halvvejs ude ved personen, afgiver denne 1 skud mod hunden, som frygtløs skal fortsætteog bide sig fast i personens beskyttede højre arm.


